Bjur kigger på defensive forstærkninger

Som tidligere skrevet så har denne blogger ikke de store forventninger til transfer-tilgange til Brøndby denne sommer. Ikke fordi det ikke er yderst tiltrængt, men fordi meldingerne om klubbens økonomi ikke just er optimistiske.

Jan Lockhart har da også været ude og tale forventningerne ned, hvad der i øvrigt er stik modsatte strategi i forhold til sidste år.

Ole Bjur fastholder dog, at han har en plan, og at den især drejer sig om defensiven. Fra Sporten.dk:

Det er især i det defensive Brøndby spejder efter forstærkninger. Med afskeden til Jan Frederiksen, Mikael Nilsson og Oluwafemi Ajilore er der huller på de to back og den defensive midtbane, og de huller skal fyldes ud.

- Vi er meget bevidste om, hvilke positioner, vi kigger på, og vi er helt klar på, hvad det er, vi vil have. Det er klart, at de tre defensive spillere, der forlader os, efterlader et hul, så der skal kigges her. Er den rigtige spiller der til den rigtige pris, er vi klar til at agere, siger Brøndbys sportschef Ole Bjur til sporten.dk.

»Hvis Brøndby ville have Mike Jensen som kulturbærer, så havde de fundet pengene«

Mads Heinensen fra BIF på Bloggen har begået en interessant en interessant analyse af Mike Jensens farvel til barndomsklubben. Bruddet handler ikke om økonomi, men snarere om  Mikes personlighed og Bjurs planer.

Sammenholdt med den dystre delårsrapport, som klubben for nylig sendte ud, så tolkede de fleste den manglende forlængelse af profilen Mike Jensen som et tegn på, at krisen kradser hårdere i Brøndby, end man umiddelbart skulle tro. Men den påstand køber tidligere toptræner og Brøndbyspiller, Erik Rasmussen, ikke – til Canal 9′s fodbolddebatprogram, ‘Frispark’, siger han således:

“Jeg tror det er en bevidst handling fra Brøndbys ledelses vedkommende, hvor de siger, Mike skal ikke være den, der skal være med til at køre det her hold. Jeg tror simpelthen de har valgt Mike Jensen fra. Og det behøver ikke at være på grund af de spillemæssige kvaliteter, hvad jeg ikke tror det er. Det kan godt være: hvordan synes de han passer ind i truppen, hvordan er harmonien, hvad for en kultur vil de gerne bære, er Mike Jensen den, som de gerne vil putte deres penge på? Det er han åbenbart ikke, fordi jeg kan slet ikke forestille mig andet, end at hvis Brøndby ville finde pengene, og hvis de ville have Mike Jensen som kulturbærer, så havde de fundet pengene, for vi snakker ikke 3-4 millioner om året [i løn, red.], vi snakker om nogle beløb, som en klub som Brøndby selvfølgelig kan lægge til sådan en spiller, også med tanke på, at de får frigivet en masse økonomi her til sommer.”

Angående økonomien som argument for de forliste forhandlinger citerer Heinesen igen Erik Rasmussen:

 ”Jeg underkender ikke den økonomiske virkelighed, som vi også stod og snakkede om for et lille år siden, og for syv måneder siden, men efter den der såkaldte økonomiske virkelighed har de altså stadig købt Simon Makienok, som helt sikkert ikke er en helt billig spiller, HB Køge ville ikke slippe ham billigt, de købte Femi hjem, som helt sikkert også er dyr for Groningen, har en høj kontrakt der, de købte Rommedahl hjem, så de burde altså også kunne betale de der 100.000, 120, 150 (i løn om måneden, red.), hvis han skulle være kulturbærer, og hvis de ville satse på ham.”

Erik Rasmussen mener yderligere, at en af årsagerne til Brøndbys beslutning er, at Mike Jensen og Mikkel Thygesen minder for meget om hinanden, fordi de begge har deres forcer i det offensive, og at der derfor ikke er plads til dem begge på midtbanen.

Den sidste pointe angående makkerparret Thygesen/Jensen, og de defensive mangler, har LXIV tidligere berørt i indlægget Bjur: Planen for det kommende vindue er klar.

Oprydningen fortsætter: Bjur har sagt farvel til 16 spillere som sportschef

I går blev det kendt, at mindst fem spillere forlader Brøndby i sommerpausen: Jan F, Femi, Peter Madsen, Nilsson og Alexander Green. Dermed har 16 spillere forladt klubben mens Ole Bjur har haft det sportslige ansvar, mens fem er kommet til.

Status før sommerens transfervindue er altså, at Bjur – netto –  har sagt farvel til et helt fodboldhold.

Af de 16 afgange er det vel i øvrigt kun Daniel Wass, og måske Alexander Farnerud, der for alvor vil være savnet.

LXIV nærer ikke de store forhåbninger om markante tilgange i det kommende vindue, men omvendt bliver det interessant om Krohn-Dehli, som de fleste regner med, er fortid i klubben, Jan K., McGrath og eventuelt Nikolaj Agger er at finde i truppen efter sommerferien.

Derudover har klubben meddelt, at man er åben for at sælge Mike Jensen, der har kontraktudløb til vinter. Spørgsmålet er så blot, om der er interesse for at købe en spiller, der kan fås gratis om et halvt år.

Der har været spekuleret i om Dennis Rommedahl ønsker at forlade klubben, men det afviser han i følge Morten Crone

Søndagskommentar: Det er systemets skyld!

Mens de fleste kan se tegn på fremskridt for holdet , især hvad angår defensiven, fysikken og moralen, så er systemdebatten blusset op igen: hvorfor spiller Brøndby 4-4-2, når man  i kraft af af de to landsholdskanter Krohn-Dehli og Rommedahl har giftigt materiale til en 4-3-3?
Bloggeren Thomas Hovard skriver på Tipsbladet.dk:

Ikke nok med at Brøndby har de bedste hjemlige fløjspillere. Man har lige indkøbt ligaens bedste target man, Simon Christoffersen. Alt i alt det bedste grundlag overhovedet for at spille 4-3-3. Valgte man denne opstilling kunne man samtidig stille en skræmmende god midtbane i Femi, Mike Jensen og Mikkel Thygesen. Umiddelbart en konstellation som burde gøre holdet væsentligt bedre frem ad banen.

Hvorfor i alverden spiller holdet så 4-4-2? Er det Bjerregaard som forlanger, at det er klubbens spillestil hele vejen fra førsteholdet ned i ungdomsrækkerne a la Ajax Amsterdam? Hvis dette er tilfældet har man jo købt skrækkelig dårligt ind. I Ajax er de tro mod spillestilen og køber kun spillere ind, som passer i deres koncept.

Men kan selvfølgelig diskutere om Simon Makienok ligefrem er ligaens bedste target man, men høj er han i hvert fald.

90minutter.dk fortætter i samme spor i deres optakt til dagens kamp mod FC Nordsjælland, hvor Klaus Byr for anden søndag i træk forudser at Brøndby spiller 4-4-1-1. Profetien holdt ikke sidste søndag, men lad os nu se i eftermiddag:

For at skabe tættere sammenhæng mellem Brøndbys kæder må det forventes, at der vil foretaget ændringer på holdet i forhold til AGF kampen. Der vil blive brug for en bølgebryder for den bagerste kæde, der fortrinsvis skal dæmme op for FCN’s Søren Christensen, der i skyggen af holdets mere kendte navne, ofte er arkitekten bag mange farlige FCN aktioner.

Denne bølgebryder kunne blive Femi, da Franck Semou dels blev lettere skadet mod AGF og dels havde et mildt sagt mindre heldigt indhop i samme kamp. Derved vil Nicolaj Agger blive ofret og Mikkel Thygesen rykket frem som hængende angriber og komme frem til sine dybdeløb, der har manglet i de 2 første kampe.

Så vil Brøndby spille en 4-4-1-1 formation, der til forveksling ligner den 4-3-3 formation som mange mener, at Brøndbys spillemateriale er ideelt til.

Uanset talkombinationer så står et klart at der venter Brøndby en stor mundfuld i dag. FCN er godt kørende, og har en masse selvtillid, mens Brøndbys opstart efter vinterpausen har været knap så prangende. Jonathan Holtegaard på AlleHaderOs.dk sammenfatter meget godt:

Der har i de to første kampe helt sikkert været positive takter i Brøndbys spil. Selvom man kun har scoret et mål, har man formået at få fire point og holde målet rent i to kampe i træk. Brøndbys spil skal dog blive bedre i morgen, hvis vi skal have nogen som helst chance for at rejse hjem med minimum et enkelt point.

Holtegaard til Auri: Nilsson på højreback og 5-mands-midtbane

AlleHaderOs’ Jonathan Holtegaard analyserer i forbindelse med sæsonstart holdet kæde for kæde. Vi har tidligere omtalt gennemgang af forsvaret, og er nu kommet til midtbanen.

Om højrekantskometen Rommedahl skriver Holtegaard::

Dermed ikke sagt at Rommedahl har været en direkte fiasko, for det har han bestemt ikke. Holdet har efter min mening bare brugt ham forkert på banen. Grundet Anders Randrups ubeskrivelige dårlige efterår, har Rommedahl alt for ofte måtte bruges mere defensivt, for at hjælpe Randrup. Får vi Rommedahl i gang i foråret bliver vi enorm giftige på højrekanten, og der er to ting der skal gå op for at dette kan lykkedes.

Det absolut vigtigste er, at vi får styr på den højreback. Mikael Nilsson skal bruges på højrebacken hver gang, så vi på den måde får styr på den højreback plads. Rommedahls evner skal udelukkende bruges offensivt, og hver gang han skal tænke defensivt mister vi et af vores farligste våben.

At dømme efter de sidste træningskampe og sæsonåbneren, så er Holtegaard og Auri uenige hvad angår højrebacken, der tilsyneladende er Randrups.

Det er på midtbanen Brøndbys forår bliver afgjort. Det er her der er den absolut største kvalitet, og får midtbanen det til at fungerer, så kan vi måske godt nå den fjerdeplads der giver Europa League kvalifikation.

Forsvaret så ekstremt tyndt ud med kun syv spillere til fire pladser, og hvor Dario Dumic og Daniel Norouzi stadig er meget ubeskrevne blade. På midtbanen har vi trods tre spilleres afgang stadig rigtig gode back ups til hver plads, og Mike Jensens comeback kan vel nærmest betegnes som at få tilgang af en ny spiller.

Jeg håber vi kommer til at spille med en fem-mands-midtbane:

————————- Oluwafemi Ajilore ————————-
Dennis Rommedahl – Mike Jensen – Michael Krohn-Dehli
———————— Mikkel Thygesen —————————

Også her ser Holtegaard og Auri ud til at have forskellige syn på tingene, da det tegner til en fire-mands-midtbane, men Thygesen som sikker mand ved siden af Mike eller Semou