Efter sæsonens 11. spillerunde gjorde LXIV tredjedels-status over sæsonen. Det var ikke nogen udpræget opløftende øvelse, men jeg lovede at følge op på spørgsmålene efter vinterens transfervindue, og det er jo nu, og man skal holde hvad man lover. Samtidig nærmer vi os også meget passende sæsonens 2/3-dele (hjemmekampen mod Lyngby).

Status en tredjedel inde i sæsonen blev skrevet mens Brøndby lå på 9.-pladsen, og sluttede med et håb om at den elendige stime ophørte samme søndag ude mod FC Midtjylland. Det gjorde den ikke. Tværtimod blev det til nederlag i både den kamp og i den næste ude mod Silkeborg, og Brøndby endte som bekendt efteråret en plads længere nede i tabellen.

Kampen mod Silkeborg blev samtidig den sidste med Henrik Jensen ved roret. I omtalte statusindlæg skrev jeg:

Cheftræneren: Han skal i den næste tredjedel af sæsonen vise, at han er i stand til at få truppens potentiale udfoldet. Kan han og den øvrige stab omkring holdet udnytte den seneste tids opadgående spillemæssige kurve, samt kapitalisere på Rommedahl og Krohn-Dehlis super performance for nationalmandskabet. Hvis ikke, så begynder den kritiske pil efterhånden for alvor at pege i retningen af Henrik Jensen.

Det gik hurtigere end forventet, og fyringen af Henrik Jensen var der ikke nogen finger at sætte på. Jensen var kørt fast og formåede ikke at få spillet og spillerne ud af den negative sump man var havnet i.

Auri-effekten

Afløseren blev som bekendt den gamle kending Auri Skarbalius, der ellers skulle have været assistenttræner for Jensen efter nytår. Auri fik ansvaret for efterårets sidste fem ligakampe – og hentede seks point ud af 15 mulige. I løbet af de i alt otte kampe har det i sagens natur ikke været muligt at danne sig et klart indtryk af Auris kvaliteter, specielt ikke da han overtog en trup uden selvtillid og balance.

Da det i december blev kendt at han blev klubbens permanente løsning på cheftrænerposten, udløste det en del utilfredshed. Kritikken gik både på at han bare var endnu en klubmand, men også at hans meritter som cheftræner ikke just i udgangspunktet lugter af mesterskaber og europæiske triumfer.

Men nu er han Brøndbys cheftræner, og allerede i foråret får vi en fornemmelse af om hvad han kan stille op med en på papiret fornuftig trup, der i efteråret underpræsterede noget så græsseligt.

Som tidligere nævnt kan vi ikke vide om anstrengelserne bærer frugt før holdet har spillet flere betydende kampe, men indtil da kan vi konstatere at meldingerne fra spillerne er positive:

- Det har været meget positivt med Auri. Han er en træner, der ved, hvad han vil have, og hvordan han vil spille. På de punkter er han meget afklaret. Han vil have tingene gjort på sin måde, og hvis folk ikke gør, som der bliver sagt, får de det at vide. Men det kan også godt være, at det er det, vi har haft brug for. Det hele er jo stadig nyt, i forhold til hvordan han vil spille, og så bliver der jo også rettet mere og sagt mere, siger Krohn-Dehli til B.T.

Indtrykket fra vinterpausens træning og træningskampe, bærer da også præg af systematik, fokus på det sammenhold og mental indstilling – Auri har selv overtaget mentaltræningen – og fokus på fysisk form.

Bedømmelse efter to forårskampe

I skrivende stund har Brøndby skrabet fire point sammen i to kampe, og har endnu ikke lukket nogen mål ind. Denne bloggers påstand er, at var de to forårskampe blevet spillet i efteråret så havde der nok snarere kun stået et point på kontoen: uafgjort mod Sønderjyske og et et-måls nederlag mod AGF.

Selvom spillet ikke er prangende, forsvaret stadig viser usikkerhed og angrebet stadig mangler kynisme og effektivitet, så er der fremgang at spore: fysikken er bedre og spillerne kan faktisk give sig fuldt ud i 90 minutter, forsvaret er trods alt mere stabilt end i efteråret og spillerne udstråler ikke længere opgivenhed. Pasningsspillet er desuden blevet bedre, selvom der stadig mangler både tempo og præcision.

Værd at bemærke er det også at Auri med succes har spillet to nye backs ind i vinterpausen: unge Daniel Norouzi, der har fortrængt Janh Frederiksen, og den knap så unge Anders Randrup, der har fået chancen igen, og som har leveret en væsentlig bedre præstation end de sidste par gange han har fået chancen.

Samlet set kan fremgangen og Auris fingeraftryk anes, mens det samtidig står klart at der ligger et større arbejde forude, før Brøndby er en bejler til top-3 placeringerne i ligaen.

Vinterens transfervindue

Denne blogger har tidligere godkendt vinterens vindue: det var på forhånd meldt ud, at man  kiggede efter forstærkninger til forsvar og angreb. Det blev som bekendt kun til en enkelt angriber, og selvom en styrkelse af både forsvar og angreb have været optimalt, så skulle Ole Bjur prioritere, det har den økonomiske ramme med stor sandsynlighed krævet, mellem en midterforsvarer og en angriber, og der er jeg enig i at angrebet havde første prioritet.

Et transfervindue ikke kun vurderes på indkøb og afgang, men også på fastholdelse af spillere og dermed kontinuitet. Brøndby har sagt farvel til fem spillere, to ældre herrer, to talenter uden udsigt til spilletid og Osama Akharraz, som man ikke kunne blive enige med om en forlængelse. Kun sidstnævntes afgang er forbundet med nogen ærgrelse.

Jeg har flere gange tidligere påpeget manglen på deciderede angribertalenter i rækkerne umiddelbart under A-holdet og talenttruppen. I pausen har man så skrevet kontrakt med den svenske U19-spiller Ricardo Gray, med fortid hos Porto og Feyenoord. Han lyder som en spændende ung herre, og vi må håbe at Brøndbys talentafdeling kan få hans karriere tilbage på ret køl.

Endelig skal det også bemærkes, at hvad angår transfervinduet så har kommunikationen været klar: man ønskede at styrke forsvar og angreb, men hvad der kunne lykkes afhang af økonomi og kvalitet.

Borussia Brøndby

Det er som bekendt Brøndbys ambition, at satse på egne talenter, og til kampen mod AGF havde Brøndby seks spillere af egen avl på banen: Randrup, Stenderup, Norouzi, Jensen, Agger og Semou. Ambitionen om at satse på egne talenter er således ikke grebet ud af det blå.

Bortset fra Franck Semou, der endnu ikke virker flyveklar, så leverede de alle de nævnte spillere også hæderlige indsatser, i en trist kamp hvor ingen i øvrigt imponerede.

Den kan virke uforståeligt at Auri vælger at satse på Franck Semou, der bestemt endnu ikke har overbevist om at han er klar til at spille betydende kampe, men jeg vælger at se det som et udtryk for at man mener det når man siger, at man vil satse på egne talenter, og at aftalen med Femi ikke bliver forlænget. Semou er derfor pinedød nødt til at stifte bekendtskab med superliga-fodbold.

Faren er selvfølgelig at spilleren selv får mentale skrammer, og at det forsinker hans udvikling.

Fra nytår er en håndfuld U19-spillere i øvrigt begyndt at skiftes til at træne med A-holdet, for på den måde at gøre springet fra ungdomsbold til superliga-bold mindre.

En midtbane i top tre – resten er blød mellemvare

Status for truppen efter vinduet er at forsvaret er det store spørgsmålstegn: løfter Goodson og Nilsson deres spil, og slår det forventede første valg på venstre back, Daniel Norouzi, igennem? Og sidst men ikke mindst: undgår vi skader i midterforsvaret, hvor vi kun har Dario Dumic som decideret substitut?

Denne blogger har ikke været begejstret for Goodson som anfører for Brøndby, og jeg håber at Auri får hjulpet ham til både at genfinde sit spil fra sidste forår og agere autoritet i truppen. Hvis ikke mener jeg at der skal findes en ny anfører, senest til sommer.

Foreløbig må man sige at Goodson har oppet sig, mens Stenderup stadig virker som den mest solide i forsvaret. Unge Norouzi har gjort en rigtigt god figur, og ligner bestemt en fremtidens mand på venstreback. Nilsson er uden for bedømmelse, da han endnu ikke har spillet, mens hans afløser, Anders Randrup, som nævnt har spillet til godkendt.

Michael Tørnæs spillede et rigtigt fornuftigt efterår, og selvom han næppe er fremtidens målmand, hvis ambitionerne om medaljer og Europa skal indfries, så var det en rigtig beslutning af Bjur at give ham chancen som førstekeeper.

Overordnet kan man sige om truppens kvalitet efter vinterens transfers: Vi har en midtbane i superliga top tre, mens resten af holdet er den bløde mellemvare, dog med et styrket angreb efter tilgangen af Simon Makienok. Samlet set har vi helt klart holdet til en bedre placering end den nuværende 10.-plads.

Spørgsmålet er blot om vi har træneren der kan forbedre de kollektive præstationer. At dømme efter de to første kampe er svaret ja: de kollektive præstationer er forbedret, men (endnu) langt fra nok.

Næste søndags svære udekamp mod topholdet FC Nordsjælland, bliver således endnu en svær prøve på hvor langt Auri og holdet er kommet.