Blok4 er relanceret

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Først AlleHaderOs.dk og nu Blok4.dk. Endnu et Brøndby-site er trådt ind i det 10′erne.

Blok4 skriver om sig selv:

Blok4.dk er primært et debatforum for modne Brøndby fans. Dette er sitets tredje inkarnation. Det hele er blevet bedre. Eller i hvert fald anderledes.

(…)

Historie

BLOK4 startede som en fanfraktion den gang for længe siden, hvor sæsonkortholdere kunne købe stadions bedste pladser, Codan-tribunen havde sit rigtige navn og tribunen var inddelt i blokke. Det kom der en hjemmeside ud af. I starten som en fandagbog, siden som en reel nyhedsside med frivillige fotografer og journalister, mest i et forsøg på at score groupies.

Så stjal brondby.com løs af skribenter og siden blev et satirisk, navlepillende hjemsted for Den Lalleglade Brigade og dem, der ikke var det. Debatten har historisk været en sidevogn til B4-cyklen, men i dag er debatten bærende for siden og Blok4 er som fanfraktion på samme tid totalt fragmenteret og vanvittigt indspist.

Groupies søges stadig.

Logo

Blok4s logo er Den Vrede Koala. Intet er så harmløst som en vred koala. Koalaen har ikke noget navn.

Koalaen er vred, men harmløs.

 

En Stemme Til Alle gør klar til aktieopkøb via Brøndby Support

Som nævnt igår så er banen formelt banet for Brøndby Supports plads i fondens bestyrelse, og Det Nye Brøndby skrev i den forbindelse, at det næste naturlige skridt i bestræbelserne på indflydelse, er at erhverve aktier i klubben via Brøndby Support.

Hele foråret har kampagnen En Stemme Til Alle (ESTA), som udover Det Nye Brøndby og Brøndby Support, også tæller Alpha, været aktive på kampdage hvor man bl.a. har fundraiset gennem salg af bl.a. halstørklæder. Formålet med fundraisingen er bl.a. at kunne opkøbe aktier.

Troels Johnsen der er talsmand for både Det Nye Brøndby og En Stemme Til Alle uddyber på Blok4-debatten (tråden arkiveres ikke):

Det næste naturlige skridt i forlængelse af en bestyrelses plads i fonden til Brøndby Support er at søge yderligere indflydelse gennem køb af aktier, og det mest interessante kunne være at gøre dette i forbindelse med en udvidelse. Og som det fremgår af plakaten vil dette med stor sandsynlighed foregå under Brøndby Support.

I forbindelse med efterårets møde mellem repræsentanter for ESTA og klubbens ledelse, stillede klubbens repræsentanter spørgsmålstegn ved, hvorfor ESTA ønsker at oprette en ny fællesskabsforening til at varetage interessenternes interesser, istedet for at lade det ske i regi af Brøndby Support.

Når ESTA nu lægger op til at Brøndby Support, udover at have plads i fondens bestyrelse, også skal være A-aktionær, så kunne man tro at det var for at imødekomme klubben. Talsmand Troels Johnsen afviser at der har været forhandlinger mellem ESTA opg klubben om spørgsmålet.

En Stemme Til Alle har ikke haft nogen forhandlinger med klubben om emnet, men Brøndby Support har i forbindelse med deres plads i fonden ytret ønske om at blive A-aktionær på lige fod med f.eks. Forældre BIF. Det ville man dog ikke i første omgang blive tilbudt. Mere ved jeg ikke om det.

Det ville dog i mine øjne være helt naturligt at en forening som Brøndby Support blev tilbudt at blive en del af ejerkredsen.

(…)

Helt konkret, så ønsker ESTA at samle og give reel indflydelse til hele fællesskabet omkring klubben og vejen dertil går blandt andet gennem fundraising bl.a. via køb af aktier.

Jeg kan desværre ikke blive mere konkret, da der endnu ikke ligger noget konkret, men vi arbejder i øjeblikket på et spørgeskema, som mange forhåbentlig har lyst til at deltage i.

En Stemme Til Alles reform-forslag kaldes for ‘marxistisk’

Ulrik Haagen Nielsen har tidligere offentliggjort 16 kritiske spørgsmål til En Stemme Til Alles (ESTA) forslag til reformer af Brøndbys ejerstruktur. Et forslag der kort fortalt betyder at en ny fællesskabsforening for frivillige, fans og b-aktionærer bliver medejere af Fodbold-fonden der pt. kontrollerer stemmemajoriteten i Brøndby IF A/S.

I en debat på Blok4, kalder Ulrik Haagen Nielsen nu ESTAs model for ‘marxistisk’:

For en måneds tid siden kaldte jeg jeres forslag for “marxistisk”, og det mener jeg sådan set stadig, at det er. En Stemme Til Alles forslag går på, at nogle fans – primært ikke-aktionærer – får én stemme hver til at råde over størstedelen af aktiekapitalen (dvs. andre menneskers investeringer/ejendom). Det lyder i mine ører som arbejderdemokrati (arbejderne overtager kapitalapparatet og bestemmer demokratisk med én stemme hver, hvordan virksomheden skal drives), og jeg har meget svært ved at se, hvordan et sådant vil kunne tiltrække kapital og have succes i et konkurrencepræget marked.

Troels Johnsen fra Det Nye Brøndby og En Stemme Til Alle, svarer i samme tråd:

Den første præmis ér at Brøndby IF er baseret på tusindvis af menneskers frivillige arbejde. Vi ønsker at beskytte disse menneskers rettigheder, da vi mener, at det ér og bør være drivkraften i klubben – og selskabet.

Vi ønsker på ingen måde at fjerne os fra finansmarkedet, og derfor har vi valgt en model, som har bevist, at den kan præstere godt på de fleste parametre. Også i form af at tiltrække tilstrækkelig kapital – Brøndby IF er selv et fremragende eksempel på dette.

Derudover føler jeg lidt, at jeg gentager mig selv når jeg siger, at vi ønsker at det brede flertal af fællesskabet skal have kontrollen med selskabet, så man på den måde sikrer, at klubben drives i overensstemmelse med det brede flertals ønsker og værdier. (demokrati som i folkestyre)

Søndagskommentar: En landsholdspause senere

Endnu en lang landsholdspause er overstået. Og endnu engang kom al virakken udenfor banen til at fylde mere end selve det, det handler om – dagens kamp. Det vender vi tilbage til.

Først det sportslige. I sidste søndagskommentar var målsætningen for kampen mod OB, at Auri skulle fortsætte sin stime som ubesejret som Brøndby-cheftræner i Superligaen.

Den målsætning blev som bekendt indfriet med 0-0 i Odense.

Dagens modstander er lokalrivalen, som vi ikke har slået siden august 2008. Målsætningen for dagens kamp er naturligvis den samme som før OB-kampen: Auri skal fortsat være ubesejret når kampen fløjtes af ca. 15.15 i eftermiddag.

Om det ender sådan er mere tvivlsomt, alt taget i betragtning. Sidst de to hold tørnede sammen i ligaen var Brøndby bedst, men det endte som bekendt alligevel med et nederlag. Football Club København var kyniske, og kynisme er ikke just noget der har kendetegnet Brøndby i indeværende sæson.

Om landsholdspausen har været en fordel eller ulempe er i sagens natur uvist. På papiret skulle den selvfølgelig give den nye cheftræner mulighed for at sætte sit præg på holdet. Den første uge har angiveligt været brugt til at bygge noget fysik på, samt træning i bl.a. standardsituationer. I den forgangne uge har fokus været taktik hen mod dagens kamp.

Vi får se.

Og angående det med Auris præg på holdet. Flere indikationer peger på at den midlertidige cheftræner er permanent cheftræner efter nytår. Ole Bjur snakker i dette interview om netop dette, mens Stefan Gislason i dette interview peger på at Auri i følge hans kontakter er en populær mand blandt spillerne. Idag kører der en historie i medierne om at Auri og Turbo-Bent fortsætter som henholdsvis chef- og assistenttræner.

Dertil kommer selvfølgelig den generelle økonomiske situation, som vi vender tilbage til, men som alt andet lige kunne tale imod at der hyres en ny cheftræner.

Igen. Vi får se.

Faktum er, at når holdet starter op efter nytår, så er hele det trænerteam, der indledte indeværende sæson, skiftet ud. I denne uge blev det kendt at målmandstræner Morten Cramer stopper ved årsskiftet. I princippet helt udramatisk, bortset fra forlydender om at han valgte at forfølge en karrieremulighed i Politiet, pga. nøl med kontraktforhandlingerne fra Ole Bjurs side.

Men i Brøndby er der ikke noget der hedder at en træner stopper uden dramatik. Dertil er medieopmærksomheden på det mindste tegn på drama simpelthen for stor.

Mens vi således venter på klarhed over hvordan trænerteamet ser ud i januar, så kan vi trøste os ved at Ole Bjur har en plan.

Den væsentligste opmærksomhed på dagens derby har handlet om uroligheder, eller rettere frygt for uroligheder. Kampen er flyttet til 13.30, så politiet kan arbejde i dagslys, og udeholdets tilhængere er blevet pålagt at lade sig transportere i bus til stadion, hvis de vil støtte deres hold. Den sidstnævnte restriktion har fået såvel Brøndby Support som Alpha Brøndby på banen med sympatierklæringer med lokalrivalernes fans. Disse har så til gengæld besluttet at boykotte derbyet i protest mod restriktionerne.

Som en udløber af begivenhederne i forbindelse med lanceringen af Det Nye Brøndby, Brøndby Support og Alphas kampagne En Stemme Til Alle (ESTA), i forbindelse med Auris første superligakamp som Brøndby-træner, så blev der tirsdag i denne uge holdt møde mellem repræsentanter for ESTA og  repræsentanter for klubbens ’politiske ledelse’ (Per Bjerregaard, Emil Bakkendorf og en Ebbe Jørgensen, som de færreste vist havde hørt om forinden).

Mødet havde til formål at diskutere ESTA’s forslag til reformer af klubbens ejerstruktur. Det eneste der dog, i følge ESTA, kom ud af mødet, var en aftale om at mødes igen – tidligst efter jul.

ESTA melder at kampagnen fortsætter ufortrødent.

Men sådan en landsholdspause skal jo helst afsluttes med et brag, og det blev den da også.

Fredag kunne klubben offentliggøre et forventet underskud på 35 mio. kr. for andet år i træk, og en omsætningsnedgang på over 18 pct., samt annonceringen af en massiv sparerunde, der kommer til at koste 25 pct. af det administrative personale jobbet. I alt syv medarbejdere mister jobbet, og foreløbigt omfatter bl.a. det fankoordinatoren.  Dertil kommer nedskæringer på 15 pct. i den sportslige sektor.

Hvad angår sidstnævnte, så vil det i følge Jan Lockhart ikke forringe den sportslige kvalitet, da besparelserne vil ske gennem afgang af løntunge spillere – hvoraf en del af afgangen skete i sommerens transfervindue.

Bestyrelsesformand Per Bjerregaard erklærede i forbindelse med det ringe resultat, at han glæder sig til nytårsaften, for da stopper ’de fem forfærdelige år’, og herfra skulle det så gå fremad igen.

I den forbindelse synes det på sin plads at citere NielsC fra Blok4-debatten:

Uden det skal forstås som om jeg sætter konkrete mennesker under lup, men det kommer det jo partout automatisk til, desværre;

Det er det største historiske aktiefald jeg nogensinde har set hvor den ansvarlige bestyrelse ikke på noget tidspunkt enten selv har ment det var på tide at få nye øjne på virksomheden, eller simpelthen blevet smidt ud på r.. og albuer.

Det er en historisk deroute. Ingen enkelt-episoder eller tilfældigheder er skyld i denne deroute hvilket gør den så skræmmende. Nogen ville vælge at kalde det et skole-eksempel.

Nå, men fra nytår vender denne deroute altså, og det er de ansvarlige, i følge Bjerregaard, klar til at stå på mål for. Hvad det så end betyder.

Vi får se.

God kamp i dagslys.

Honduras – hovedstaden i Afrika

En angriber fra Honduras sættes i forbindelse med Brøndby. Det synes galiticos på B4-debatten er dårlig idé:Er det dig Amalie?

Link til tråden (arkiveres ikke)

Update: En time og 10 minutter senere starter ‘biffer’ en ny tråd med følgende indlæg:

Link til den nye tråd (arkiveres heller ikke)