Brøndby IF er blevet en populær case for kommunikationsfolk. LXIV har tidligere omtalt en artikel fra Magsin K, og nu har Trine Bøgeriis Hansen offentliggjort sit speciale om krisekommunikation med Brøndby som case. Fra Kforum.dk:
(…)
Her kom det frem at tre essentielle faktorer, så som kriseansvar, krisehistorik og relationelt omdømme har en stor betydning for den omdømmeskade en krise kan have for en organisation. I Brøndbys tilfælde tildeler klubbens eksterne stakeholdergrupper et stort ansvar for krisen hos klubbens ledelse. Desuden har krisen efterhånden varet i 5 år, hvilket betyder at klubbens krisehistorik også har en negativ effekt på klubbens omdømme. Derudover har klubbens heller ikke et specielt godt relationelt omdømme til deres sponsorere, grundet Kasi-sagen, eller deres fans, som i særdeleshed har udvist deres frustrationer over ikke at have nogen indflydelse på de ledelsesmæssige beslutninger. Klubbens fans er deres vigtigste sponsorer og det bedste marketingsværktøj klubben har på nuværende tidspunkt og derfor er det vigtigt at bevare et godt forhold til dem.
(…)
Det ikke virker til man i Brøndby IF har forstået alvoren ved situationen og ikke gør nok for at udstede relevant information til deres store eksterne stakeholdergrupper; fansene og sponsorerne gennem medierne. Da den mest effektive krisekommunikation er relationship management, betyder det at en organisation skal beskytte deres stakeholders når en krise forekommer imod fysiske og psykiske trusler. I dette tilfælde er det de psykiske trusler, der er mest relevante, da det betyder at krisen kan skabe stress grundet uvished, som kan udvikle sig til negative handlinger, som allerede har taget form da klubbens fans decideret er gået imod klubbens ledelse og kæmper for indflydelse på de ledelsesmæssige beslutninger. Det korte af det lange er at klubben skal forstå at de ikke længere er et af Danmarks bedste sportsbrands, men de har mulighederne for at komme tilbage og blive det, hvis de begynder at arbejde proaktivt på deres krisekommunikation og udviser villighed til forandring. Det afhænger altså ikke kun af at klubbens førstehold klarer sig bedre sportsligt, men af at klubben engagerer sig for at reetablere den følelse af sammenhold mellem klubben og fansene, som engang var til stede, inden krisen brød ud.
(…)




Pingback: Lockhart om klubbens kommunikation: »Nogle gange bliver aftalerne kun delvist overholdt« | LXIV