Skal man tro Klaus Byrs rapport på 90minutter.dk fra tirsdagens træning, så har teambuilding-øvelser og træningslejr gjort underværker for humøret i truppen:
Det er dog helt tydeligt, at turen til Spanien har rystet truppen sammen. Det er flere år siden, man har set en træning, hvor spillerne var i så højt humør. Det virkede som de teambuildingsøvelser, der havde været på træningslejren i Spanien, virkelig har gjort noget for sammenholdet i truppen. Specielt Michael Krohn-Dehli, Jan Kristiansen og Dennis Rommedahl havde overskud og intensitet under dagens træning. Stemningen var faktisk så god, at den normalt sammenbidte assistenttræner i perioder var smilende.
Michael Krohn Dehli virkede som en spiller, der har genvundet humøret og spilleglæden. Om det skyldes havregrynene, som spillerne får tilbudt som morgenmad eller en privat selvransagelse, skal være usagt. Men kan Krohn-Dehli overføre det til banen i forårets vigtige kampe, så bliver han en af de helt afgørende spillere for Brøndby IF.


