Brøndby leder som bekendt stadig efter en ny hovedsponsor, og har i den forbindelse entreret med en ekstern konsulent. Da man fortsat bliver kompenseret af KasiGroup, så er det økoniomiske aspekt ikke det vigtigste, det er derimod signalet om at Brøndby IF ikke længere er en så attraktiv reklameplatform som man har været.
Derfor giver gårsdagens melding om at Friis Rengøring har valgt at opgradere sit sponsorat til et såkaldt business-sponsorat, lidt tiltrængt positiv opmærksomhed på klubbens sponsorrelationer.
I følge LXIV’s oplysninger koster sådan et sponsorat lige overf 1 mio. kr om året.
(…)
Salgschef i Brøndby IF, Anders Kjær Madsen, tilføjer:
- Vi er rigtig glade for, at Friis Rengøring er blevet Business Partner i Brøndby IF. Det er en fin aftale for klubben og også for Friis Rengøring. Aftalen viser, at det trods et svært marked og et rigtig vanskeligt efterår fortsat er attraktivt at være partner i Brøndby IF.
Ud over Friis Rengøring er Apollo, Danica Pension, Danske Bank, Loxam A/S og Realkredit Danmark A/S Business Partnere i Brøndby IF.




Pingback: Danmarks bedste træner er Key Account Manager hos Brøndbys nye businesspartner | LXIV