Dommedagsprofeterne gav Lockhart et år. De tog fejl. Lockhart holdt 15 ½ måned.

Brøndby sidder i lort til halsen, der ændrer Lockharts afgang hverken positivt eller negativt ved. Manden virkede sympatisk og kompetent, og det er hans afløser Tommy Håkansson sikkert også.

Fælles for dem begge og også en eventuel fremtidig administrerende direktør er, at de skulle/skal bryde en nedadgående, destruktiv spiral, uden penge at gøre det for.

Klubben vil satse på egne talenter, men har ikke de nødvendige penge at investere, så talentarbejdet for alvor rykker fra positivt potentiale til skandinavisk topklasse.

Superliga-mandskabet har brug for forstærkning, men der er ikke de nødvendige penge til at forstærke det. Det gør klubben urimeligt afhængigt af de sportslige resultater fra en ung trup under opbygning.

Pengekassen er tom, og kan snart blive endnu mere tom, hvis feriepengesagen går klubben i mod.

Det er realiteterne, uanset hvad direktøren hedder.

Brøndby står med fire mulige scenarier: at fortsætte ad samme spor med den nuværende magtstruktur, at fortsætte ad det samme spor, men med en ny ledelse i den samme struktur, at åbne op for eksterne investorer eller at lukke klubbens tilhængere ind til reel indflydelse.

Det er de fire muligheder der er.

Til det første scenarie: Der skal uanset scenarie skaffes minimum et stort tocifret millionbeløb og muligvis et trecifret. Spørgsmålet er hvem der, i lyset af de seneste manges års dårlige ledelse, vil synes, at den nuværende ledelse er de mange penge værd?

Til det andet scenarie: En ny ledelse i den nuværende struktur, kan muligvis skabe ny tillid og optimisme, og dermed basis for kapitaltilførsel, men hvis ikke det lykkes, vil klubben stå med det samme problem: en ledelse der ikke kan stemmes ud.

Til det tredje scenarie: En ekstern investor vil i sagens natur kræve betydelig indflydelse for sine penge. Det ville kræve et opgør med klubbens berømte DNA.

Til det fjerde scenarie: En Stemme Til Alles nylige survey viste, at viljen blandt klubbens tilhængere, der er landets mest talrige, er til stede. Spørgsmålet er, om viljen hos de nuværende magthavere også er der.

Uanset scenarie er der ingen quickfix, men præmissen er klar: ledelsen i Brøndby IF skal træffe et snarligt valg, hvis den efterhånden permanente krise skal brydes, og vendes til fremgang.

Vi sidder i lort til halsen, og der er fire mulige livliner. Hvilken én satser klubben på?