Krisetider: Det Nye Brøndby byder sig til

Krisen kradser på Vestegnen, såvel sportsligt som økonomisk – og senest i forholdet mellem klub og aktive fans.

I sin seneste udmelding Hvad nu Brøndby – skal vi snart i gang? opfordrer Det Nye Brøndby (DNB) klubbens beslutningstagere til endnu engang at undersøge DNB’s påstande om det stærke potentiale der ligger i fællesskabet omkring Brøndby IF:

Der har sandt for dyden ikke været meget at begejstres over som fan eller aktionær i Brøndby IF de senere år. Resultaterne har mildest talt været meget skuffende, og aktiekursen er bare faldet og faldet, og hvis man ser bort fra alle de mere eller mindre gode forklaringer, så ser vi i dag et Brøndby IF, som er stærkt tynget af den megen turbulens, som har fundet sted i bestyrelseslokalet og på direktionsgangen.

Med det uafgjorte resultat mod det absolutte bundhold HB Køge, blev der sat punktum for en historisk ringe efterårssæson, hvor der udover elendige sportslige resultater har været masser af turbulens i den sportslige sektor med trænerfyringer til følge.

Efter 18 spillede runder ligger Brøndby IF hele 21 point efter superligaens førerhold – og det i en sæson hvor førstepladsen i superligaen giver direkte adgang til det forjættede land Champions League og mere end hundrede millioner danske kroner.

(…)

Få nu gjort noget ved det Brøndby IF

Fra Det Nye Brøndby har vi udarbejdet en rapporthttp://detnyebrondby.dk/downloads/nordens_bedste_fodboldklub_dnb.pdf indeholdende et oplæg til debat omkring en fremadrettet konstruktion i Brøndby IF, som vil indebære en øget inddragelse af Brøndby IF´s uundværlige fan- og aktionærskare. Forslaget indebærer en reformering af den nuværende konstruktion med fodboldfonden i centrum, som vel og mærke ikke åbner op for en mulig fjendtlig overtagelse.

Til gengæld er vores ”påstand”, at modellen og etableringen af en fællesskabsforening indeholder et stort potentiale, som Brøndby IF i den nuværende situation ikke har råd til at overse. Et potentiale, som dels indebærer økonomi, men nok så væsentligt, at der skabes et fælles projekt at støtte op om for alle interessenter i Brøndby IF.

Vi vil derfor opfordre beslutningstagerne i Brøndby IF til straks at få undersøgt om Det Nye Brøndbys ”påstand” om det store potentiale har hold i virkeligheden, hvilket meget nemt kan gøres via en brugerundersøgelse på Brondby.com

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>