I forbindelse med Brøndbys nylige trænerkabale blev det kendt at Bent Christensen Arensøe fortsætter som assistentræner under Auri. Det i offentligheden ukendte navn Mads Davidsen overtog som led i kabalen Turbo-Bents tidligere post som U19-træner frem til næste sommer.
Men hvem er denne Mads Davidsen? 90minutter.dk har taget en snak med ham:
- Jeg startede i Brøndby IF som assistenttræner for U/19-holdet under Bent (‘Turbo’ Christensen Arensøe / red.), og vi vandt som bekendt DM-guld i den første sæson. Ved siden af fodbolden er jeg i gang med min civile uddannelse, og her manglede jeg en praktikplads, og samtidig stod Brøndby og ledte efter en person til kommunikationsafdelingen, så det passede helt perfekt for begge parter. Så jeg har arbejdet 12 timer i døgnet i Brøndby i 2011 — først på den ene side af stadion og så som træner på den anden side. Det har været utroligt spændende og lærerigt, og man skal bestemt ikke underkende, at en universitetsuddannelse kan bruges som træner i forhold til at arbejde struktureret, metodisk, planlægge samt evne at analysere og være kritisk overfor sit eget projekt.
- I september blev Bent rykket op til Superliga-holdet, og her overtog jeg U/19 og fik kyndig hjælp af Nils Nilsen (daværende U/15-træner og kommende U/18-landstræner / red.), og vi fik etableret et rigtigt godt samarbejde og koncept — spillerne leverede virkelig varen og er derfor med helt fremme i tabellen.




Pingback: Martin Smith ny U19-assistenttræner | LXIV