I en blog på Brondby.com, fortalte bestyrelseformand Per Bjerregaaard, at Brøndby IF’s Fodbold Fond, der ejer en kontrollerende del af A-aktierne i Brøndby IF A/S, har anmodet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om tilladelse til at ændre bestyrelsens sammensætning.
Ønsket er at udvide fondens bestyrelse fra fem til syv medlemmer, og at give alle officielle støtteforeninger en plads i bestyrelsen. Dette vil omfatterbl.a. Brøndby Support og Forældre BIF.
Nærmere bestemt betyder det, at Brøndby Support, BIF’s 100-mandsklub, BIF’s Venner og Forældre-BIF får en plads i Fonden fremadrettet, der så vil rumme syv personer i alt.
Officielle støtteforeninger får en plads
Fondsbestyrelsen består i dag af fem personer, der vælges således: Brøndbyernes IF vælger 2, BIF’s Veteraner vælger 1 og Brøndbyernes IF Fodbold A/S vælger 2, hvoraf den ene er selskabets bestyrelsesformand.
Den nuværende Fondsbestyrelse ønsker, at fondsbestyrelsen fremover skal bestå af 5-7 medlemmer, idet samtlige officielle, godkendte støtteforeninger i “Brøndby IF familien” dermed vil få ret til at vælge en person til bestyrelsen, som fremadrettet (under forudsætning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens godkendelse) vil sammensættes således:
Brøndbyernes IF vælger 2
BIF’s Veteraner vælger 1
BIF’s Venner vælger 1
Forældre-BIF vælger 1
Brøndby Support vælger 1
BIF’s 100-mandsklub vælger 1
I skrivende stund har der endnu ikke været en reaktion på Bjerregaards udmelding fra Det Nye Brøndby eller kampagnen En Stemme Til Alle (ESTA), der udover Det Nye Brøndby består af Brøndby Support og Alpha. Spørgsmålet er om udmeldingen sætter DNB/ESTA skakmat?
Efter et møde mellem klubben og ESTA i efteråret kunne ESTA’s repræsentanter melde, at klubben var indstillet på reformer. Det blev efterfølgende kort tid efter skudt ned igen af Per Bjerregaard, men viser sig nu altså at være korrekt.
På et senere møde har ESTA citeret Per Bjerregaard for at foreslå at Brøndby Support blev udgjordeden fællesskabsforening, der repræsenterede klubbens fans, i modsætning til DNB/ESTA’s forslag om at stifte en ny. Med gårdsdagens melding, står det klart at det er denne vej til fanindflydelse Per Bjerregaard har valgt at følge.




Pingback: ESTA: Forslag til reform af fonden er sejr for klubbens fans, og bringer Brøndby i front | LXIV
Pingback: ESTA: Forslag om ændring af fonden kan tilskrives de aktive fans | LXIV
Pingback: Klubseminar: Lytter klubben trods alt til DNB’s forslag? | LXIV
Pingback: Vejen banet for fans i fondens bestyrelse – stort skridt i den rigtige retning, siger DNB | LXIV