Det er Brøndby IF’s formulerede strategi, at satse på egne talenter, og klubben peger i den forbindelse på tyske Borussia Dortmund som et forbillede, og derfor har det flere gange undret at store talenter er blevet sluppet til andre klubber, før de har nået at etablere sig på klubbens førstehold. Ved årsskiftet skiftede Osama Akharraz til AGF, og tidligere har klubben måtte slippe Jannik Vestergaard og Nicolai Boilesen.
Nu er det så blevet officielt, at u17-talentet 15-årige Andreas Christensen skifter til Chelsea FC til sommer. Sportshef Ole Bjur, siger i den forbindelse til Brondby.com:
- Vi har lavet en fornuftig aftale med Chelsea, hvor vi passer godt på Andreas indtil sommer, hvor han så bytter Danmark ud med England. Der er ingen tvivl om, at Andreas er et helt særligt talent, der forståeligt har været meget ombejlet. Når klubber af den kaliber kommer på banen, er det svært for os at matche – både hvad angår økonomien og oplevelsen.
- Vi har gjort, hvad vi kunne for at beholde Andreas, men da han i en meget tidlig alder – inden vi kunne skrive kontrakt med ham – var så eftertragtet ude i Europa, har det simpelthen ikke været muligt for os at holde på ham.
- Andreas har også haft et ønske om at komme ud og få den kæmpe oplevelse, der nu venter ham, og det respekterer vi naturligvis, selv om vi gerne havde set ham fortsætte her i klubben nogle år endnu. Vi ønsker dog Andreas al held og lykke fremover, slutter sportschef Ole Bjur.
Ole Bjur har tidligere fortalt at der er en plan for hvert enkelt talent, og har i forbindelse med Alæexander Greens prøvetræning i Holland, afvist anklager om talentsjusk:
- Hvis vi kigger på de sidste fem år, er der én spiller fra talentafdelingen, der er smuttet mellem fingrene på os. Altså kun en enkelt spiller, der er gledet os af hænde på en fri transfer, hvor vi gerne ville have beholdt ham, og det er Nicolai Boilesen, der skiftede til Ajax Amsterdam. Så vidt jeg er orienteret, var forhandlingerne omkring Nicolai langstrakte, og i sidste ende kunne Brøndby ikke matche Ajax’ tilbud eller overtale Nicolai og familien til at forlænge kontrakten.




Pingback: Endnu et talent forlader Borussia Brøndby: Pierre Emil til Bayern | LXIV
Pingback: Kritik af Brøndbys talentarbejde og skarp reaktion fra klubben | LXIV