DNB: Vi er rystede

På Facebook og Twitter erklærer Det Nye Brøndby sig rystede over de varslede massefyringer i kølvandet på offentliggørelsen af delårsrapporten:

Vi er rystede over dagens udmelding og de varslede massefyringer i klubben.

Vi foreslog i tirsdags klubbens ‘politiske ledelse’ at undersøge det økonomiske potentiale ved vores idéer blandt de ca. 50.000 registrerede medlemmer i fordelsklubberne Fællesskabet og Kernen. Det ønskede man ikke at medvirke til – tre dage senere fyrer man hver fjerde medarbejder i administrationen. Er det økonomisk ansvarlighed?

Det møde der henvises til var et møde mellem repræsentanter for kampagnen En Stemme Til Allle, der udover Det Nye Brøndby består af Brøndby Support og Alpha Brøndby, og repræsentanter for klubbens A-aktionærer, anført af bestyrelsesformanden.

Mødet havde til formål at diskutere de forslag til reformer af klubbens ejerstrukturer, som danner grundlag for kampagnen. Mødet endte uden andre konklusioner, end at parterne mødes igen, tidligst efter jul.

I forbindelse med offentliggørelsen af halvårsrapporten i august, kom DNB med kommentaren Et skridt nærmere worst case scenario.

Titlen på kommentaren henviste til bestyrelsesformandens affejning af kritiske spørgsmål ved den ordinære generalforsamling i marts, vedrørende forventningerne til årets resultat:

(…)

Faktisk gik bestyrelsens formand så vidt som at hævde, at Det Nye Brøndby og andre aktionærer der tillod sig at stille spørgsmålstegn ved denne offensive målsætning om at vende et underskud på 35 mio. kr. til et lille plus tegnede et “worst worst worst case scenarie” af klubbens økonomiske situation

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>