DNB: Forkert prioritering at fyre fankoordinator

I forbindelse med de omfattende nedskæringer i kølvandet på de katastrofale forventninger til indeværende regsnkabsår, mistede bl.a. fankoordinator Patrick Vestphael jobbet.

Det er en helt forkert prioritering, siger Det Nye Brøndby (DNB) idag til Politiken.dk:

»Forkert prioritering«
»Det er en meget kortsigtet løsning på de økonomiske problemer og i vores øjne en helt forkert prioritering«, siger Troels Johnsen, talsmand for kampagnen ’En stemme til alle’, hvor de tre mest markante Brøndby?fangrupper er gået sammen om at søge mere indflydelse i klubben.

»På sigt kunne klubben skabe en stærkere økonomi ved at undgå uro og samle alle de gode kræfter omkring klubben, herunder de meget engagerede og loyale fans. I det arbejde er fankoordinatoren en vigtig figur, og derfor ser vi det som et helt forkert sted at spare lidt håndøre«, siger Troels Johnsen.

Han ser det som særligt paradoksalt, at Brøndby fyrer fankoordinatoren nu, fordi den funktion er en af de få ting, klubben har fået ros for i krisetiden. En ros, der endda kommer fra højeste sted: Uefa. I forbundets håndbog om fankoordinatorer er Brøndby brugt som rollemodel, og der er både interview med Patrick Vestphael og tidligere direktør Ole Palmå.

Igår var administrerende direktør Jan Lockhart ude og forklare og forsvare beslutningen:

- Jeg kan dog slå fast, at vi ikke har i sinde at lægge dialogen med klubbens mange fans på hylden. Den kommer til at fortsætte. Fankoordinatorens opgaver vil fortsat blive varetaget her i huset, og vi vil bruge vinterpausen på at fordele opgaverne imellem de relevante medarbejdere, således at det giver bedst mulig mening for alle parter, og så vores trofaste fans i hvert fald ikke føler sig overset.

I mens ruller debatten om hvilke håndtag der kan drejes på, for at mindske uroligheder i for bindelse med Superliga-kampe.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>