Cirkus Brøndby: Lukkethed og brandslukning, omplaceringer og safari

Dansk Journalistforbunds kommunikationsblad Magasin K, bringer i årets sidste nummer en større artikel om sportskommunikation, med Cirkus Brøndby som case.

Artiklen konkluderer at klubbens omdømme har lidt et knæk, og fremhæver Henrik Jensens ‘omplacering’ og Ole Bjurs safari, som seneste kilder til latterliggørelse.

“Omdømme kan gøres op som summen af produktet, den måde virksomheden agerer på, samt den kommunikation, der er omkring produktet. I Brøndby klarer produktet sig elendigt, fordi de vinder for få kampe og spiller dårligt på banen. Den måde, ledelsen agerer på, er det største amatørcirkus, der længe er set, og derfor bliver kommunikationen et spørgsmål om at slukke ildebrande og er ellers ikke-eksisterende. Jeg ser ingen kommunikationsinitiativer, som de selv styrer. Det bliver meget hurtigt en diskussion i medierne om ledelsen, og det er et problem,” siger Reinholdt Schultz, direktør og partner i k-bureauet Mannov.

(…)

Engang var det en styrke, at Per Bjerregaard havde meget magt, og Reinholdt Schultz kalder ham et ikon på linje med, hvad Steve Jobs var for Apple og Bill Gates for Microsoft.

“Brøndby var et flagskib i 80’erne og 90’erne, og alle holdt med dem, fordi de var med til at flytte grænserne for, hvad en lille nation som Danmark kunne som fodboldnation. Per Bjerregaard nød stor respekt, men i takt med at andre klubber blev mere professionelle, kom der både konkurrence og kriser. Bjerregaard blev udfordret, og det blev efterhånden klart, at der ikke længere var enighed i klubben. Pludselig ser man en Per Bjerregaard, der efter endnu et krisemøde i klubben overfuser journalister, og han er gået fra at være et ikon til en gammel, sur mand, der med næb og kløer holder fast i sin magt,” siger Reinholdt Schultz, som dog understreger, at Brøndby ikke er alene om at have et k-problem

Flemming Fjeldgaard, sportsredaktør hos Berlingske, mener at lukkethed fra klubbens side skubber fans og sympatissører væk:

“De hopper over på mediernes side. Der er tre-fire protestaktioner fra fansene på en gang. Jeg er overbevist om, at det ikke var sket, hvis de havde taget kommunikationen mere offensivt,” mener Flemming Fjeldgaard, som også mener, at Brøndby er for fokuseret på ‘kampen’ mellem klubben og medierne og glemmer, at i midten af det hele står omkring en million danskere, som interesserer sig for Brøndby. Troels Troelsen er enig:

“De burde tage fansene mere med og lade den systematiske del af deres fans indgå i pressearbejdet. Man kunne endda lade dem indgå i bestyrelsen – det er også fansenes klub.”

3 thoughts on “Cirkus Brøndby: Lukkethed og brandslukning, omplaceringer og safari

  1. Pingback: Afsløring: Brøndby har – eller havde – en kommunikationsstrategi | LXIV

  2. Pingback: Jens Torp: Kommunikationen med fans er en ekstremt vigtig disciplin | LXIV

  3. Pingback: Speciale om krisekommunikation i Brøndby | LXIV

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>