Breaking: Tidligere Brøndbyspiller taler IKKE dårligt om klubben

Thomas Rasmussen stoppede efter seks et halvt år i Brøndby ved årsskiftet. De seneste par år har det snarere været reglen end undtagelsen at tidligere spillere kritisererer klubben eller tiværelsen som Brøndbyspiller når deres kontraktlige forpligtelser er slut. Senest Stephan Andersen kort før nytår.

Men ikke Thomas Rasmussen. Han udtaler derimod til Tipsbladet (via 90minutter.dk):

- Jeg er trist over, at jeg aldrig fik det mesterskab, jeg ville have. Jeg fik en pokaltitel, det hjalp lidt på det, selv om man gerne ville kalde sig Danmarks-mester. Men når alt det er sagt, skal der ikke være nogen tvivl om, at de 6½ år jeg har haft i Brøndby, har jeg nydt. Jeg elskede at være ude i klubben. Og jeg brugte meget tid derude. Jeg er egentlig altid trivedes derude, og det er et sted, jeg altid vil komme fremover. Jeg kender mange mennesker derude. Lige fra spillerne til sponsorsælgere og dem, der sidder i receptionen, siger Thomas Rasmussen til Tipsbladet.

Rasmussen håber på at hans tidligere klub kommer tilbage til toppen:

- Det kommer også til at tage tid. Og som de selv melder ud, er der krise økonomisk. Det tager bare tid oven på det, klubben har været igennem. Jeg håber bare, at de har tålmodighed og træffer de rette valg, fordi det er en fantastisk klub med så mange mennesker og fans omkring sig, som vil så meget godt for klubben. Så jeg håber for alt i verden, at det kommer til at gå dem godt igen. Det har de fortjent. Også fodbolddanmark fortjener, at Brøndby ligger med i toppen, slår Thomas Rasmussen fast.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>