Andelstanken i kampen mod moderne fodbold

Denne blogger begik tidligere på sommeren en artikel om andelstanken i kampen mod moderne fodbold. Den er således skrevet før meldingen om Per Bjerregaards afgang. Nedenfor afsnittet om kampagnen En Stemme Til Alle:

 I 2011 tog DNB sammen med klubbens officielle fanklub, Brøndby Support, og stemningsgruppen Alpha, initiativ til kampagnen ’En Stemme Til Alle’, der har som formål at skabe opbakning til visionen om et mere demokratisk Brøndby IF.

I løbet af 2011 og foråret 2012 har kampagnen manifesteret sig i form af bannere, flyers og flag på og omkring Brøndby Stadion.

Klubbens ledelse ved bestyrelsesformand Per Bjerregaard har hidtil pligtskyldigt indgået i afmålt dialog, men har samtidig blankt afvist at afgive magt til hverken B-aktionærer, tilhængere eller andre af klubbens interessenter.

I løbet af dette forår har det billede dog pludseligt ændret sig: Uden forudgående varsel meddelte klubben i februar måned, at de to fanklubber Brøndby Support og 100-mandsklubben vil blive tilbudt pladser i en udvidet bestyrelse for Fodboldfonden, der stemmemæssigt er den tunge spiller i Brøndby IF A/S.

Omtrent samtidig hermed fik støtteforeningen Forældre-BIF lov til at erhverve et mindre antal A-aktier.

I forlængelse af denne pludselige åbning for forandringer tog kampagnen En Stemme Til Alle initiativ til en online undersøgelse af opbakningen blandt tilhængerne, til etableringen af en fanfond i regi af Brøndby Support. Fonden skal have som formål at indsamle midler for på sigt at opkøbe A-aktier, og dermed konsolidere tilhængernes indflydelse i klubben og selskabsoverbygningen.

1500 deltog i undersøgelse, og 1400 svar var brugbare. 81 pct. var positive overfor idéen om at skillinge sammen il at købe sin indflydelse i fællesskab.

I følge Ekstra Bladet så forhandler klubben med grupperne bag En Stemme Til Alle om en aktieemission, der involverer klubbens fans. Via Tipsbladet.dk:

Avisen skriver i dag, at klubben arbejder på en aktieemission i håbet om at få tilført ny kapital til den skrantende klubkasse, og det kommer til at ske på en måde, der ikke er før set i dansk fodbold. Ifølge Ekstra Bladet vil Brøndby-bestyrelsen nemlig involvere fansene bag initiativerne Det Nye Brøndby og En Stemme Til Alle i klubbens genopretningsplan.

Konstitueret direktør, Tommy Sommer Håkansson, bekræfter:

- Det er korrekt, at vi er i tæt dialog med flere forskellige parter i denne proces. Vi skal hele vejen rundt og have det hele tilbage. Fansene og opbakningen fra sponsorer.

DNB på News: Lockhart havde visioner, som Per Bjerregaard var uenig i

Sune Blom, der er bestyrelsesmedlem i Det Nye Brøndby, var igår i TV2 News for at tale om fyringen af Lockhart, og Brøndbys stadig mere desperate situation.

Bemærk at det er en rock’n roll-optagelse fra TV, og derfor er lyden også lidt lav.

DNB: Vi er dybt bekymrede

Der skal nye midler til i Brøndby, da de gamle har vist sig ikke at fungerer, siger Det Nye Brøndbys (DNB) formand, Troels Johnsen, oven på nyheden om Jan Lockharts afsked.

Fra Sporten.tv2.dk:

“Vi er dybt bekymrede over at se endnu en direktør forlade Brøndby. Det viser, at der er nogle dybe, alvorlige problemer, siden man ikke kan få det til at fungere,” siger talsmand i Det Nye Brøndby Troels Johnsen til sporten.tv2.dk.

Jan Lockhart blev ansat som administrerende direktør i Brøndby i december 2010, men tirsdag valgte parterne at ophæve samarbejdet.

Bestyrelsen har ansvaret
Og der venter den nye konstituerede direktør – Tommy Sommer, direktør i datterselskabet Food&Mind – en stor opgave.

I den forgangne sæson sluttede Brøndby på en niendeplads i Superligaen – den værste placering i den bedste danske række i klubbens historie – og økonomien skranter, fordi der endnu ikke er fundet en ny hovedsponsor efter Kasi.

Men det er ikke Jan Lockhart og hans forgængere i direktørstolen, der bærer ansvaret. Det er derimod den politiske ledelse i Brøndby, det vil sige bestyrelsen, mener Troels Johnsen.

“Jan Lockhart har haft nogle meget svære forudsætninger. Dem, der har ansvaret for problemerne, er den politiske ledelse. Det er dem, der træffer beslutningerne, og det er deres ansvar, at problemerne ikke bliver løst,” siger Troels Johnsen, der mener, at bestyrelsen skal tænke i nye veje.

“Vi kan ikke blive ved med at forsøge at løse problemerne med de samme midler, man hidtil har brugt, og som har vist sig ikke at virke,” siger han og peger på mere involvering af fans og aktionærer som vejen frem.

Til Ekstrabladet.dk siger Troels Johnsen:

- Vi var været i gang i Det Nye Brøndby i halvandet år, hvor vi har kæmpet for at få vendt den negative udvikling i klubben, men det er kun fortsat ned ad bakke for ledelsen og Brøndby.

- Bestyrelsen i Brøndby vælger hele tiden kun at symptombehandle de ellers tydelige problemer, der er i klubben og i selskabet, siger Troels Johnsen til ekstrabladet.dk.

(…)

- Vi ser det som en mulighed for, at ledelsen vågner op.

- De kan ikke blive ved med at træffe de forkerte beslutninger. Der skal skabes en tillid til ledelsen i Brøndby, og alle sten skal vendes af klubben i den henseende.

Det Nye Brøndby er en del af kampagnen En Stemme Til Alle, der arbejder for, at Brøndbys tilhængere får direkte indflydelse på klubbens udvikling.

Tipsbladet spørger: Var dette interviewet, der fældede Lockhart?

Denne uges udgave af Tipsbladet, har et stort interview med Jan Lockhart. I lysets af Lockharts fratræden, stiller avisen spørgsmålet om dette var interviewet, der fældede den nu forhenværende Brøndby-direktør.

Fra Tipsbladet.dk:

(…)

Jan Lockhart understreger, at det er bestyrelsen, der skal træffe beslutninger om kapitaltilførsler, og Brøndby-direktøren vil ikke tage stilling til, hvor meget Brøndby i så fald skulle hente i en senere kapitaludvidelse. Lockhart er enig i, at en større kapitaludvidelse nok vil kræve en ændring af aktiestrukturen i Brøndby.

»Det er det mest logiske [med en mindre tilførsel først], for vi er nok nødt til at tage det i flere forskellige tempi. I første omgang ser vi på den situation, vi måske havner i i efteråret. Det er ikke sikkert, det ender sådan, for begynder vi at spille fodbold, som vi har materialet til, kommer vi nok ikke i problemer likviditetsmæssigt. Det er ikke et hul i kassen, vi har, det er et hul, vi måske får. Så vi har nogle ting, der på kort sigt kan lappe hullet, og så kan det være, at bestyrelsen vælger at styrke kapitalberedskabet væsentligt med en større kapitaltilførsel på den ene eller anden måde. Men dertil er vi ikke nået endnu,« siger Jan Lockhart.

Det er her, det bliver rigtig interessant.

Ifølge den nuværende ledelses kritikere er det faktisk direkte livsvigtigt.

For hvad vil Brøndby IF’s bestyrelse og Brøndbyernes IF Fodbold Fond, i daglig tale fonden, være med til?

Fonden sidder med en afgørende stemme i Brøndby IF’s bestyrelse, da den ligger inde med A-aktierne i Brøndby IF og dermed reelt giver formand Per Bjerregaard og næstformand Benny Winther magten til at sige fra over for store investorers krav om magt og indflydelse for deres investering.

Brøndby IF er konstrueret sådan for at forhindre fjendtlige overtagelser, men strukturen betyder også, at den nuværende bestyrelse kan sige nej til at give nye investorer den indflydelse, de kræver for deres millioner. Hvis Brøndby skal have tilført et beløb på mindst 50 millioner kroner, er det meget svært at forestille sig, at de nye folk ikke vil have direkte og betydende indflydelse på klubbens retning, hvilket Jan Lockhart da også indrømmer.

»Det er også det muliges kunst, for på det nuværende marked er det måske begrænset, hvor meget vi kan hente i et hug. Det vil kræve nogle beslutninger et andet sted, end hvor jeg sidder, hvis vi skal have rigtig mange penge ind. For der er ingen tvivl om, at hvis man skal hente rigtig, rigtig mange penge til klubben, skal man invitere nogen ind, der skal have noget indflydelse. Det har mange kloge hoveder peget på, og det er næppe helt forkert, at en investor, der kommer med en stor pose penge, også vil have indflydelse,« siger Jan Lockhart.

»Man må formode, at eventuelt interesserede investorer også vil forvente at få indflydelse i nogenlunde samme kaliber [svarende til størrelsen på deres investering]. Det er en beslutningsproces, der ligger uden for min indflydelse. Det er både i bestyrelsen og i fondens bestyrelse, og i sidste ende en generalforsamling,« siger Jan Lockhart.

(…)

Læs også indlægget: Lockharts exit: Brøndbys fire valgmuligheder

Lockharts exit: Brøndbys fire valgmuligheder

Dommedagsprofeterne gav Lockhart et år. De tog fejl. Lockhart holdt 15 ½ måned.

Brøndby sidder i lort til halsen, der ændrer Lockharts afgang hverken positivt eller negativt ved. Manden virkede sympatisk og kompetent, og det er hans afløser Tommy Håkansson sikkert også.

Fælles for dem begge og også en eventuel fremtidig administrerende direktør er, at de skulle/skal bryde en nedadgående, destruktiv spiral, uden penge at gøre det for.

Klubben vil satse på egne talenter, men har ikke de nødvendige penge at investere, så talentarbejdet for alvor rykker fra positivt potentiale til skandinavisk topklasse.

Superliga-mandskabet har brug for forstærkning, men der er ikke de nødvendige penge til at forstærke det. Det gør klubben urimeligt afhængigt af de sportslige resultater fra en ung trup under opbygning.

Pengekassen er tom, og kan snart blive endnu mere tom, hvis feriepengesagen går klubben i mod.

Det er realiteterne, uanset hvad direktøren hedder.

Brøndby står med fire mulige scenarier: at fortsætte ad samme spor med den nuværende magtstruktur, at fortsætte ad det samme spor, men med en ny ledelse i den samme struktur, at åbne op for eksterne investorer eller at lukke klubbens tilhængere ind til reel indflydelse.

Det er de fire muligheder der er.

Til det første scenarie: Der skal uanset scenarie skaffes minimum et stort tocifret millionbeløb og muligvis et trecifret. Spørgsmålet er hvem der, i lyset af de seneste manges års dårlige ledelse, vil synes, at den nuværende ledelse er de mange penge værd?

Til det andet scenarie: En ny ledelse i den nuværende struktur, kan muligvis skabe ny tillid og optimisme, og dermed basis for kapitaltilførsel, men hvis ikke det lykkes, vil klubben stå med det samme problem: en ledelse der ikke kan stemmes ud.

Til det tredje scenarie: En ekstern investor vil i sagens natur kræve betydelig indflydelse for sine penge. Det ville kræve et opgør med klubbens berømte DNA.

Til det fjerde scenarie: En Stemme Til Alles nylige survey viste, at viljen blandt klubbens tilhængere, der er landets mest talrige, er til stede. Spørgsmålet er, om viljen hos de nuværende magthavere også er der.

Uanset scenarie er der ingen quickfix, men præmissen er klar: ledelsen i Brøndby IF skal træffe et snarligt valg, hvis den efterhånden permanente krise skal brydes, og vendes til fremgang.

Vi sidder i lort til halsen, og der er fire mulige livliner. Hvilken én satser klubben på?